Søndag den 24. juni 2012 Kl. 17.00 i Cinema 3

Det er med stor fornøjelse at KulturCenter Limfjord og Cinema3 nu kan byde på ballet og det endda i samarbejde med et af de førende ballethuse i verden. Vi viser hele sæsonen fra The Bolchoi Ballet i Moskva. Bolchoi er det russiske ord for storslået – og det passer meget godt på deres opførelser. Bolchoi Teatret blev grundlagt i 1776 og flyttede den 18. januar 1825 til det nybyggede teater på Teatralnaya-pladsen. Det er således en traditionsrig ballet der stammer helt tilbage fra Zarens tid.
HUSK: En balletoplevelse i Cinema3 er en oplevelse på første klase! Perfekt lyd, bløde stole og knivskarpt billede på ikke mindre end 96 m2!
Raymonda
Denne ballet vises live via satellit fra det berømte Bolchoi Teater i Moskva
Varighed 4 timer og 10 minutter inklusiv 2 x 20 minutters pause.
Raymonda er anerkendt som komponisten Alexander Glazunovs fineste ballet, statelig og melodiøs. Koreografien af Marius Petipa og Alexander Gorsky fra 1898 er genoptaget af Yuri Grigorovich, og er kendt for sit fantastiske sætstykke og smukke kostumer, med helten og heltinden klædt helt i hvidt.
På Grevinde Sybil de Daurice slot fejrer Raymonda hendes fødselsdag. Hun er også ved at sige farvel til sin forlovede, ridderen Jean de Brienne, der skal på et korstog. Om natten, da hun er alene falder Raymonda i søvn og drømmer, at hun er taget til en magisk have, hvor hun genforenes med sin forlovede. Pludselig forsvinder Jean de Brienne og en arabisk sheik tager hans sted og erklærer sin passion for hende. Raymonda er tvunget til at acceptere. Da hun vågner, opdager Raymonda med rædsel, at hendes mareridt er blevet virkelighed ...